27. november 2024

Høsterkøb: Da personalet på Høsterkøb Skole mødte på arbejde tidligt torsdag morgen, blev de mødt af et frygteligt syn.

Ukendte gerningsmænd havde i løbet af aftenen og natten skaffet sig adgang til kontorbygningen og derfra videre til hovedbygningen og gymnastiksalsbygningen. I alle tre bygninger havde de begået massivt hærværk.

Alle brandskabene var blevet åbnet og branslangerne rullet ud, hvorefter hanerne blev åbnet så vandet sprøjtede ud.

Vandtilførslerne til toiletcisterne og opvaskemaskinerne var blevet klippet over så vandet fossede ud.

PC udstyr for mange tusinde kroner blev ødelagt da gerningsmændende overhældte udstyret med forskellige væsker.

Det meget vand fra hærværket på 1. sal, løb gennem etageadskillelsen ned til stue- og kælderetager med omfattende skader til følge.

På grund af den omfattende hærværk med vandskader har skolem måttet flytte undervisningen til midlertidige nødundervisningslokaler i bl.a. forsamlingshuset og i køkkenet i en pavillion.

Man håber at de første skoleklasser kan flytte tilbage til deres egne lokaler allerede mandag.

– ms